Sådan gør du din sundhedshistorie interessant for pressen med AVISK-metoden

11. september 2025

Sundhed fylder generelt meget i medierne, og der er derfor stor journalistisk interesse for sundhedsstof. Arbejder du i eller på vegne af en lægemiddelvirksomhed, skal du dog være opmærksom på, at mange journalister er skeptiske over for historier fra industrien. Er din historie god nok – og vinklet rigtigt – behøver det dog ikke at have betydning.

Selvom det for nogle kan lyde banalt, så holder de gode gamle nyhedskriterier stadig, når du skal vurdere og opkvalificere din historie. Det er nemlig i høj grad disse kriterier, journalister bruger – mere eller mindre bevidst – når de udvælger historier. Derfor er det en god idé at sikre, at din historie matcher så mange af nyhedskriterierne som muligt, inden du pitcher den ind til en journalist.

Vi guider dig til hvordan her. Vi kalder det AVISK-metoden, fordi du kan huske nyhedskriterierne på det gode danske ord ’AVISK’:

A: Aktualitet

Historien skal helst handle om noget, der foregår lige nu, eller som på anden vis er nyt – fx en ny undersøgelse. Du kan også forsøge at skabe aktualitet ved at hægte historien op på en eksisterende dagsorden – noget, der debatteres eller på anden måde er oppe i tiden. Hvis det fx er sæson for tropiske rejser, kan dét være din aktualitetskrog til historier om rejsevacciner. Aktualiteten er nyhedskrogen; det første journalisten kigger efter.

V: Væsentlighed

En historie er væsentlig, hvis den har betydning for mange (fx corona) – eller meget betydning for få (fx adgang til livsvigtig behandling af sjælden sygdom). Overvej, hvem din historie er relevant for, og fremhæv det, når du pitcher til journalisten. Overvej også at gå efter et nichemedie, der har fokus på det, du skriver om (og som dermed vil være væsentligt for det medies læsere). Her er der god mulighed for at ramme en specifik målgruppe med dine budskaber.

I: Identifikation

Historier er altid bedst, når man kan relatere til dem – enten via personerne, området eller emnet i historien. Når man hører den og tænker: ’Det kunne være mig. Eller min mor. Eller mit barn’. Identifikation kan fx skabes ved at bruge en case, der kan sætte ord, ansigt og følelser på. Hvis din historie fx handler om sen diagnosticering af astma, er det en god idé med en astmapatient, der selv har oplevet konsekvenserne ved sen diagnose. Det gør historien mere levende og relevant – og ikke mindst identificerbar.

S: Sensation

Er historien overraskende? Uventet? Stopper man op og tænker; ’Hold da alligevel helt op!’, når man scroller forbi rubrikken? Så har den gode chancer for at ramme spalterne – især hos tabloidmedierne, der lever af sensationshistorier. Ved nogle historier kan du derfor med fordel have fokus på det uventede, når du vinkler historien.

K: Konflikt

Gode mediehistorier har ofte en grad af konflikt. Det er underholdende, og det kan vække følelser hos modtageren. Overvej derfor, om din historie indeholder modstridende synspunkter; Er der flere parter, der er uenige i historien? Belyser den et samfundsproblem? Føler nogen sig uretfærdigt behandlet? Sørg for, at begge parter bliver hørt i historien.

Det sjette nyhedskriterie

Nogle eksperter taler om et sjette nyhedskriterie, nemlig eksklusivitetskriteriet. Det handler om, at journalister gerne vil være de første til at bringe en historie – og dermed blive dem, der bliver citeret i de andre medier efterfølgende. Du kan derfor overveje, om din historie egner sig til at blive pitchet ind som solohistorie hos en udvalgt journalist. Handler din historie om lægemidler, må du dog ikke kun pitche historien til et enkelt medie.

Overvej alternative medier

Passer historien ikke på nogle af nyhedskriterierne? Så er det måske bedre at bruge energien på at formidle jeres budskaber på en anden måde – fx via sociale medier. Fx kan LinkedIn være et oplagt medie, hvis du vil nå specifikke beslutningstagere, erhvervsfolk eller brancher.

Har du en sundhedshistorie, der mangler lidt AVISK-faktor for at trænge igennem til medierne? Vi hjælper gerne med at finde den gode vinkel og den rette mængde sensation.